Skal du have dit budskab frem i medierne, så er det en god idé at supplere det med et foto. Det gør historien mere spændende for læserne og livet lettere på redaktionen. Et godt pressefoto har kvalitet, ikke kun teknisk. Det fortæller også en historie i sig selv. Det kan være forskellen på, om din historie bliver bragt eller ej.

Jeg har arbejdet med medierne i mere end tyve år og leveret billeder til alle slags historier. Fra nyheder til lokalstof, erhvervsstof, kultur og sport. Har du en god historie, men mangler det gode billede, så kigger jeg gerne forbi.