Deltagelse på messer, receptioner og andre store arrangementer, vil som regel altid betyde, at der er brug for fotodækning. Billeder I efterfølgende kan bruge i jeres markedsføring eller internt i virksomheden.
Her tilbyder jeg at være den “usynlige” og alligevel allestedsnærværende fotograf, der fanger stemningen i lokalet, hvad enten det er til en prisoverrækkelse, udstilling eller et firmaarrangement.
Eventbilleder kan anvendes på hjemmesider, sociale medier, i årsrapporten, nyhedsbreve, brochurer, som pressebilleder eller internt i virksomheden. Jeg tilbyder billeddækning fra f.eks. receptioner, prisoverrækkelser, kongresser, messer, udstillinger, produktlanceringer, firmaarrangementer, generalforsamlinger, sportsbegivenheder og meget mere…..
PRISOVERRÆKKELSE
Gode pressebilleder fra jeres prisoverrækkelse er med til at sikre størst mulig mediedækning og opmærksomhed.
GENERALFORSAMLING
Få omtalen af jeres generalforsamling krydret med interessante billeder. Naturligvis også af de nyvalgte bestyrelsesmedlemmer.
UNDERHOLDNING
Et flot show fortjener de bedste billeder. Med respekt for de optrædende og med professionelt udstyr, håndterer jeg alt fra musikskolen til de største koncerter.
KONGRES & KONFERENCE
Jeg holder styr på både logistikken og de gode motiver. I får komplet fotodækning af alle indlæg og den gode stemning blandt deltagerne.
FOREDRAG
Har I arrangeret interessante foredrag, så sørger jeg for de gode billeder, der kan være med til at levendegøre indlægget for de der ikke var tilstede.
RECEPTION
Mens I koncentrerer jer om kunder og forretningsforbindelser, er jeg den usynlige gæst, der fanger stemningen og deltagerne.
PRODUKTLANCERING
En stort anlagt produktlancering kræver kvalitetsbilleder til pressen og de sociale medier, der sender det rigtige budskab om både produkt og virksomhed.
FIRMARARRANGEMENT
Show hos Wallmanns eller fest i kantinen? Uanset omfanget, vækker professionelle billeder fra firmaarrangementet altid glæde hos medarbejderne.
UDSTILLING
Det handler naturligvis om meget mere end kunsten på væggen. Jeg fanger stemningen, de besøgende og måske den kunstner, der fortæller om sine værker.
SPORTSARRANGEMENT
Mine mange års erfaring med sportsfoto er jeres sikkerhed for, at deltagerne får nogle mindeværdige billeder af de magiske øjeblikke.
MESSE
Uanset om I står som messearrangør eller blot deltager på en stand, kan jeg levere de billeder, der både understreger de besøgendes interesse og jeres professionelle budskab.
OPVISNING / SHOW
Stemning, lys, farver og detaljer. Overlad de fotomæssige udfordringer til mig og nyd først jeres show og derefter billederne.
NÅR JEG FOTOGRAFERER TIL JERES EVENT, KAN I ALTID FÅ .....
Cloud-baseret Galleri
Ønsker I at deltagerne i jeres event skal have adgang til at se billederne, så tilbyder jeg et cloud-baseret galleri, selvfølgelig beskyttet med password. Hvis det ønskes, er der også mulighed for at downloade fra dette galleri.
Billederne kan naturligvis også leveres via we-transfer, dropbox eller uploades til en ftp-server.
Live Billeder
Skal det gå rigtig hurtigt, kan jeg med min trådløse transmitter på kameraet, sende billeder direkte fra event'et. De sendes til et cloud-baseret galleri, hvorfra I kan downloade dem få øjeblikke efter, at jeg har skudt dem. Jeg opsætter galleri, passwords og download-muligheder præcis så det passer til jeres ønsker.
Download Service
Jeg tilbyder altid 1 års ubegrænset download service i forbindelse med eventfotografering. Billederne uploades til et cloud-baseret galleri, hvorfra I - med password - kan downloade dem når de skal bruges. Billederne vil endda kunne downloades i forskellige størrelser, afhængig af hvordan de skal anvendes. Der er ingen begrænsninger for, hvor mange eller hvor ofte I downloader billederne.
Billeder tagget med nøgleord ( IPTC metadata)
Uanset om billederne skal anvendes til pressebrug, internt eller opbevares i jeres fotoarkiv til senere brug, så er de værdiløse, hvis man ikke ved hvad de handler om. Derfor tagger jeg altid jeres billeder med begivenhed, dato og andre nøgleord. Det kan f.eks. være navne på prismodtagere, foredragsholdere, kunstnere eller andre personer. Det gør det let og hurtigt at finde og anvende billeder fra jeres arkiv efterfølgende
Hurtig levering
I mere end tyve år har jeg leveret til medierne, hvor deadline virkelig betyder DEADLINE. Det ligger dybt i mig, at tingene skal leveres hurtigt og de skal leveres til tiden. Derfor er hele mit workflow bygget op omkring, at levere høj kvalitet - indenfor kort tid. Det betyder, at I hurtigt kan få billedmateriale til pressebrug eller til jeres platforme på de sociale medier.
En fast pris
Vi aftaler altid på forhånd en pris for opgaven. Jeg giver som regel et fast tilbud, der beskriver den aftale vi har indgået. Tilbudet omfatter selve fotograferingen, transport og efterbehandling af billederne. Har arrangementet intet fast sluttidspunkt, aftaler vi også hvordan det skal håndteres. I kender således altid omkostningerne på forhånd.